Odsherred kommune til salg

Bli'r det rådhuset eller den kommunale svømmehal, der sættes på salgslisten. Alle muligheder er åbne. Kommunens økonomi er i så dyb krise, at politikerne er klar til brandudsalg af kommunens ejendomme

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I går mente politikerne i Odsherred, at der skulle spares 30 millioner kroner på næste års budget. På et møde i det vigtige økonomiudvalg kom det så frem, at der skal spares det dobbelt, nemlig 60 millioner kroner.

-Vi er nødt til at styrke kommunekassen, der er et stort hul der skal stoppes, og jeg kan ikke se andre mukligheder, end at sælge ud af de kommunale ejendomme. Økonomiudvalget har derfor i dag anmodet om embedsmændene om en liste over alt, hvad der kan sælges i Odsherred kommune. Og alt er i spil, siger venstres medlem af økonomiudvalget Morten Egeskov til TV2 ØST.

Kommunen har i allerede været gennem sparerunder, der berører det lokale brandvæsen, mindre hjemmehjælp til de ældre, kortere åbningstid i daginstitutionerne samt lukning af skoler. 

 Dd af landets 98 kommuner har staten sat  to kommuner under administration på grund af dårlig økonomi. Den ene er Vesthimmerlands kommune, den anden er Odsherred.

 


Nyhedsoverblik