Nyt våben mod rotter

Der er dårligt nyt for rotterne i Sorø. Kommunen har investeret i en række elektroniske spyd, der skal få bugt med de uvelkomne gnavere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

114 elektroniske rottefælder er indkøbt, og nu går den vilde jagt i gang i Sorø. Det fortæller P4 Sjælland.

Fælderne reagerer på kropsvarme. Når en rotte går forbi fælden inde i kloakken, skyder et bundt spyd med stor kraft frem og dræber rotten ved at knække dens rygsøjle. Herefter trækkes spyddet ind igen, og rotten kan skyldes ud med kloakvandet.

- Fælderne er langt mere effektive end gift, og det betyder, at vi kan rydde store områder for rotter i forbindelse med renovering og separatkloakering. Lige nu går vi i gang med at rydde kloaknettet under landsbyen Ruds Vedby med 1740 indbyggere. En landsby der er plaget af rotter, og hvor vi nu minimerer rottebestanden, forklarer Leif Hemmingsen, projektleder hos Sorø Forsyning, i dag til P4 Sjælland.


Nyhedsoverblik