Nyt tilbud til unge med Psykose

En ny hotline skal sammen med et udrykningsteam få unge med psykose hurtigere i behandling.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Danmark går et menneske med psykose i gennemsnit et halvt til et helt år før vedkommende for hjælp. Samtidig ved man, at tidlig behandling giver færre sygedage, færre gener i form af tabt uddannelse eller netværk samt større chance for at blive rask.

Alligevel går der i Danmark i gennemsnit et halvt til et helt år før unge med psykose kommer i bahandling.

Nu har Region Sjælland etableret et nyt tilbud til unge mellem 15 og 25:

- Vi etablerer en hotline, hvor borgerne i Region Sjælland kan henvende sig. Vi vil så inden for 24 timer komme ud til dem, der har brug for det og foretage en udredning og henvise til relevante tilbud. Det hele suppleres af en informationskampagne, siger vicedirektør i psykiatrien i Region Sjælland, Søren Bredkjær.

Det er erfaringer fra et forsøg i Norge, som Region Sjælland nu udbreder. I Norge fik man tiden der gik før de unge kom i behandling ned fra 18 til 5 uger.

 

Tidlige tegn på psykose er blandt andet:

Trang til at isolere sig

Søvnforstyrrelser

Overvældende angst

Tristhed

Kaotiske tanker

Koncentrationsbesvær

Store humørsvingninger

Tanker høres som stemmer

 

På dette link kan du læse mere om TOP-projektet og finde telefonnummeret til den nye hotline


Nyhedsoverblik