Nyt rullende servicekontor i Slagelse

I dag indviede Slagelse Kommune et nyt rullende servicekontor. Bussen skal bringe borgere i de belastede områder i Korsør og Slagelse tættere på kommunen, men ikke alle tog lige godt imod bussen i Nordbyen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et nyt rullende servicekontor åbnede i dag Nordbyen. Her kan borgerne få råd og vejledning tre gange om ugen.

- Hvis man måske ikke har den højeste uddannelse og ikke føler sig helt tryg ved at gå ind på kommunen, så er det måske rart, at man har lidt ro og fred i sine normale hjemmeomgivelser, hvor en stille og roligt kan hjælpe dem, siger Henrik D. Christensen, der er chefkonsulent i Slagelse Kommune.

Bussen er en del af et nyt projekt i Slagelse Kommune, hvor det overordnede mål blandt andet er at uddanne borgerne, nedbringe kriminaliteten og øge trygheden i området.

- Det er meget flot, fordi det er en god måde til integration, siger Hussein Ellochdr.

Men et par af Nordbyens unge var tilsyneladende ikke tilfredse med at bussen var i området, og de kastede en flaske mod den.

Kort efter ankom fire betjente, der hurtigt fik fat i de unge, og urolighederne blev manet til jorden.

- Balladen er jo ærgerlig, men arrangementet var godt. Jeg vil stadigvæk fastholde, at det var et godt arrangement. At der to ud af 2000 borgere, der havde en anden holdning til kommunen eller bussen, det lader vi os ikke påvirke af, siger Henrik D. Christensen, der er chefkonsulent i Slagelse Kommune.


Nyhedsoverblik