Nyt liv i glasværk

I dag åbnede Holmegaard Park ved Fensmark. Parken byder på oplevelser, outletcenter og restauranter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der har været stille på det gamle glasværk i Fensmark længe. Men her til formiddag slog Holmegaard Park dørene op for købelystne kunder. Glasværkets bygninger er fyldt med alt fra tøj og sko til forskellige former for brugskunst, og der er en god chance for at gøre et godt kup.

- Jeg er imponeret. Jeg havde ikke regnet med, at det var så stort, men der er masser af gode ting herude, siger Pernille Rasmussen, som bor i Fensmark.

De seneste års økonomiske krise har sat en stopper for hvor mange penge, vi hiver op af lommen til privatforbrug, men folkene bag det nye center tror på, at købelysten er vendt tilbage.

- Selvfølgelig har man da nogle tanker om, at folk bare kommer og kigger uden at købe noget, men vi har også den holdning, at tror man på det, så lykkes det også, siger direktør Hans Snestrup

Holmegaard Park byder foruden outlet-tilbud også på forskellige oplevelser for kreative sjæle. I dag var der mulighed for at male på keramik og dekorere glas. I pinsen åbner desuden et glaspusteri.

Se mere om Holmegaard Park her.


Nyhedsoverblik