Det vi har sammen

Erhvervsfolk på den skrå scene

Foto: TV ØST

Spinat-juice og business-ord som OPEN SPACE. Det er dén slags der skal få Holbæks grå, stive jakkesæt til at blomstre

 

Kurser, konferencer og seminarer. Det skorter ikke på tilbud til forretningsfolk når de har brug for ny inspiration. Der er bare et minus - det meste af det der tilbydes er "skrup hamrende kedeligt". Sådan siger en af initiativtagerne bag et forsøg, der nu vil trække erhverslivets slidere i teateret - til morgenmad.

Det er Holbæk Teaters succes med ”Cigarsaloner” og ”Kaffesaloner” der har inspireret til at udvikle det nye koncept – ”Erhvervssalonen”:  Man mødes over et sundt morgenbord, samarbejder om ideudvikling, og nyder et, -eller flere, kulturelle indslag.

 

Gorm Wiegand, direktør for konsulentvirksomheden HR United, forsøger sammen med direktøren for Holbæk Teater, Pia Jette Hansen, at kombinere erhvervs-interesser med kultur.

Projektet støttes af direktør Kenny Jensby, Holbæk Regionens Erhvervsråd, der også mener der er brug for nytænkning:

-der er en opfattelse af Holbæk, sådan i retning af, - ”jamen er det ikke byen for enden af motorvejen”. Vores image er sådan lidt støvet, -men vi har så meget at byde på herude, -tilføjer Erhversdirektøren.

02:10 Luk video

Den 2. september klokken 07:30 ringes der ind til første omgang "Erhvervssalon" på Holbæk Teater, og allerede d. 17. september er der repremiere på teatret Østre Gasværk i København. Her tiltrådte Pia Jette Hansen d. 1. august som teaterdirektør. I en overgangsperiode er Pia Jette Hansen altså direktør for begge teatre.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App