Nyheder fra din hverdag

Nyt kunstmuseum i Holbæk bliver helt gratis

Foto: TV ØST

Et helt nyt kunstmuseum i Holbæk vil opføre kunst på husgavle og facader. Dermed skal hele byen i princippet være en del af museet.

De bedste samtidskunstnere skal på banen, og gøre Holbæk by til et kunstværk.

Det er ambitionen for det nye kunstmuseum Holbæk Art, der til sommer ventes åbnet i Holbæk.

Bag initiativet står en gruppe helt almindelige borgere fra byen, der gerne vil fremme kunstoplevelsen i byen.

Almindelige borgere er bagmænd

- Mit ønske var at alle, uanset alder, får sit ’eget’ kunstmuseum med spændene og fortællende kunst lige uden for døren og til daglig beskuelse og fornøjelse, siger Henrik Møller, der er formand for styregruppen bag Holbæk Art.

De har i første omgang antaget kunstneren John Kørner som kurator for museet.

Planen er, at en gavl i Holbæk hvert andet år skal danne ramme om et nyt kunstværk til samlingen.

 

Tip os Har du et godt tip?