Nyt hjemmebanenederlag til FCV

FC Vestsjælland tabte søndag 0-1 til FC Roskilde og nærmer sig nu bundstriden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Der var lagt op til mere direkte spil fra vestsjællænderne efter nogle chancefattige kampe, men det var gæsterne fra FC Roskilde, der allerede i det 2. minut spillede sig frem til en kæmpe mulighed.  Kevin Bechmann Timm driblede udenom Thomas Mikkelsen i FC Vestsjælland-målet men skød over.

Så skulle man tro, at Ove Pedersens tropper var advaret, men minuttet efter blev en lang aflevering til endnu en friløber til FC Roskildes hurtige Jeppe Kjær. Han rundede også Thomas Mikkelsen og svigtede ikke.

 

Enkelte gange fik hjemmeholdet spillet direkte og med godt tempo, men Jonas Thomsen og Nicolas Sandberg formåede at brænde en tredobbelt chance. Fortsat 1-0 til gæsterne, og det holdt til pausen.

 

FC Vestsjællands spil blev ikke bedre efter pausen. Afleveringerne var upræcise, og når nogle enkelte lykkedes, så haltede det med præcisionen i afslutningerne.

FC Roskilde var tættere på 2-0 efter en hurtig omstilling, men Thomas Mikkelsen vandt mand-mand duellen med FC Roskildes Kevin Bechmann Timm.

Med 0-1 har FC Vestsjælland nu kun hentet 10 point i 10 hjemmekampe denne sæson.

 


Nyhedsoverblik