Det vi har sammen

Tvivl om supersygehus

Foto: TV ØST

Kristendemokrat skaber nu usikkerhed om det kommende supersygehus i Køge. Partiet vil også have at Næstved Sygehus skal bevares som akutsygehus.

Politikeren Per Ørum Jørgensen skaber nu alvorlig usikkerhed om Region Sjællands omstridte sygehusplan.

00:57 Luk video

Næstved Sygehus skal bevares som akutsygehus. Det er et af en række uventede krav til regeringen fra Kristendemokraternes Per Ørum Jørgensen. Det vækker nu glæde hos borgerne i Næstved.

De er nemlig ikke i tvivl om, hvor vigtigt det er at have et akutsygehus i byen.

- Det er jo et spørgsmål om liv eller død. Der er jo langt til Køge eller Slagelse, siger Thomas Larsen.

Igennem lang tid har mange kæmpet for at bevare Næstved Sygehus. Men på trods af underskriftindsamlinger og fakkeloptog, så blev Næstved Sygehus den helt store taber i Region Sjællands sygehusplan.

En melding, der var svær at acceptere hos en af sygehusets overlæger, der understreger, at han udtaler sig som privat person.

- Jeg var da skuffet, meget skuffet, siger Asbjørn Høegsholm, der er overlæge på Næstved Sygehus.

Ifølge ham kan et akutsygehus hjælpe mange mennesker.

- Det er jo alt lige fra infektioner, lungebetændelser, sukkersyge, hjerneproblemer og blodpropper, siger Asbjørn Høegsholm, der er overlæge på Næstved Sygehus.

 

Hos Næstveds borgmester står akutsygehuset også øverst på ønskelisten.

- Det betyder utrolig meget for vores beskæftigelse og tilflytning, og det betyder også meget for vores erhvervsliv, hvis vi får lov at beholde vores akutsygehus i Næsteved. Det ville det være fantastisk, siger Asbjørn Høegsholm, der er overlæge på Næstved Sygehus.

Men i regionsrådet tvivler man på at regeringen vil ændre sygehusplanerne.

- At ændre vores sygehusplan, der er godkendt af Regeringen, det kan jeg ikke forestille mig. Vi har en aftale, siger Steen Bach Nielsen (S), der er formand i Regionsrådet.

Borgmesteren tør da heller ikke juble for meget.

- Jeg ved også i politik, at det er et lagt sejt træk, så jeg har ikke armene oppe over hovedet, før det lykkes at få vedtaget en lov, siger Carsten Rasmussen (S), borgmester i Næstved.

01:58 Luk video

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App