Nyt fængsel fem år forsinket

Fængsel på Falster skal aflaste Vridsløse og skulle stå klar om to år. Men der går fem år mere, fordi forberedelsen af byggeriet har trukket ud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Spaden skulle være stukket i jorden i Gundslev på Nordfalster i år. Men først næste år vil regeringen sætte penge af til at bygge et nyt fængsel med 250 pladser, der skal aflaste og måske afløse fængslet i Vridsløse. Og først i 2015 vil fængslet stå færdigt - fem år senere end tænkt af politikerne.

Det er der flere grunde til, fortæller Ole Bang, der er chef for Kriminalforsorgens Planlægningsenhed. 

For det første tog det uventet lang tid at få de nødvendige planer og miljøtilladelser på plads. De var klar i Storstrøms Amt, men blev trukket tilbage på grund af lokale protester kort før, amtet blev nedlagt. Så måtte hele processen starte forfra i den nye Guldborgsund Kommune.

Dertil kommer, at der er gået ekstra tid med at planlægge, hvor stort og dyrt fængslet skal være, og om det skal bygges og drives i samarbejde med private investorer.

Enden på overvejelserne er blevet, at fængslet får 250 pladser, og at finansministeren tager pengene - en milliard kroner - op af statskassen.
  /ritzau/

 


Nyhedsoverblik