Nysted Efterskole får Danmarks dårligste karakterer

Med et gennemsnit på 2,81 løber efterskolen i Nysted af med den tvivlsomme ære som landets dårligste.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nysted Efterskole har, ifølge en undersøgelse foretaget af Jp.dk, landets suverænt dårligste karaktergennemsnit målt ved 9. klasses afgangseksamen. På den nye skala er gennemsnittet på skolen beskedne 2,81.

Det dårlige resultat har dog ifølge skolens forstander, Kim Mollerup, sin naturlige forklaring. Efterskolen retter sig nemlig mod netop bogligt svage elever.

- Hovedparten af vores elever er langt bedre til at holde på en skruetrækker end på en kuglepen. Man kan sige, at hvis du fik en skakspiller til at løbe 100 meter ville han nok ikke være verdens bedste. Men han ville være god til skak, pointerer Kim Mollerup over for P4 Sjælland.

Der er 136 elever på efterskolen.

I den anden ende af skalaen ligger Interskolen, en privatskole i Viby ved Aarhus, på en klar førsteplads med et karaktergennemsnit på hele 9,29.

 


Nyhedsoverblik