Nye tog skal først bygges

Foto: TV ØST

De ekstra 40 dobbeltdækker-togvogne, som DSB vil leje til sjællænderne, skal først bygges. Der er altså ikke tale om færdige vogne, som DSB umiddelbart kan gå ud og få fingre i. Det skriver Dagbladet.

I sidste uge udtrykte adm. direktør Søren Eriksen sin dybe medfølelse med de sjællandske pendlere, der på grund af IC 4-forsinkelsen stadig må trækkes med gamle togvogne. I den forbundelse oplyste han, at DSB var i gang med at undersøge mulighederne for at leje 40 dobbeltdækkere til indsættelse i den sjællandske regionaltrafik, Sydbanen og Nordvestbanen, fra næste år.

Men ifølge medarbejderavisen »DSB i dag« er tale om vogne, som endnu ikke er bygget. Det ønsker DSB ifølge Dagbladet ikke at kommentere nærmere.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App