Nye tiltag mod sort arbejde

Skat går nu til kamp mod sort arbejde. Fra 1. januar bliver reglerne for varevogne på gule plader strammet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Her er en liste med de nye regler, der træder i kraft fra 1. januar.

Navneskilt på varevognen

  • Fra 1. januar skal varevogne på gule plader være udstyret med "synligt" firmanavn eller logo samt CVR-nummer. Tiltaget sker "som en del af kampen mod omfattende organiseret sort arbejde".
  • Reglerne gælder for biler op til 4 ton, og bogstaver og tal skal være mindst tre centimeter høje. Vejer bilen over 3,5 ton skal firmanavnet dog skrives med tegn, der er mindst 10 centimeter høje.
  • Udenlandske varebiler skal synligt i bilens forrude have dokumentation for deres registrering i RUT-registret.
  • Oplysningerne skal stå på begge sider af bilen, og de skal være "synlige, letlæselige og i en farve, der klart afviger fra bilens farve".
  • Virksomhedens navn og CVR-nummer skal stå på en måde, så der ikke sker en sammenblanding eller forvirring af de to oplysninger.
  • Oplysningerne må ikke stå på skilte, der kan tages af og på.
  • Biler på de såkaldte papegøjeplader eller som bærer mærket "Bilen må bruges privat" er ikke omfattet af de nye regler. Det samme gælder for busser og specialkøretøjer som ambulancer og sygetransporter.

      Kilde: Skat

      /ritzau/


Nyhedsoverblik