Nye tider i Næstved Boldklub

Denne uge bød på første træningsdag for fodboldspillerne i Næstved Boldklub. For flere af dem bliver 2011 en ny tilværelse. En tilværelse hvor der skal lægges flere timer i et civilt arbejde for at hente en månedsløn hjem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Flere Næstved-spillere får langt fra optimale forhold til at sparke liv i forhåbningerne om forbliven i 1. Division.

Ifølge DBU's regler er Næstved Boldklubs egenkapital for lille til, at klubben må skrive nye kontrakter. Det går blandt andre ud over 25-årige Joachim Normann, som nu har fået en amatøraftale frem til sommer.

- Det er langt fra optimalt i vores elitemiljø. Vi vil jo gerne have vores spillere på kontrakt, så vi ikke risikerer, at de skifter til en anden klub lige pludselig, siger cheftræner Brian Flies.

På grund af det langt mindre beløb i amatøraftalen skal Joakim Normann nu gå fra at være tilkaldevikar til en 30 timers arbejdsuge på Kildemarksskolen i Næstved. Det betyder mindre restitution. Ifølge forsvarsspilleren kan det gøre, at han i løbet af foråret vil opleve småskader og svingende humør.

- De store træk vil være de samme, for jeg bruger samme tid på fodbolden. Men det kan give nogle små problemer, og mange gange er det de små ting, der er afgørende, siger Joakim Normann.

Karsten Jensen, Mads Villadsen, Ronnie Bendsen, Daniel Jørgensen og Lasse Hansen spiller også på amatøraftaler i foråret.

 


Nyhedsoverblik