Det vi har sammen

Nye spor i Henrik Madsen-sagen

Foto: TV ØST

Politiet efterlyser vidner, der har set en sort Porsche Cayenne eller en lys Mercedes kassevogn ved den ferielejlighed i Karrebæksminde, hvor Henrik Madsen forsvandt fra d.11. november

I snart syv måneder har forretningsmanden Henrik Madsen være forsvundet. Ingen har set 40-årige Henrik Madsen i live siden han forlod feriehytte nummer 201 på Enø Kystvej i Karrebæksminde. Men nu er der nye spor i sagen, og politiet beder derfor offentligheden om hjælp.

- Et vidne har set en sort Porsche Cayenne og en lys eller hvid Mercedes Kassevogn holde ud for nr.201 ved 23-tiden om aftenen, og der skulle være båret noget ud fra huset, siger Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Det var engiveligt efter et skænderi med sin samlever Bo Madsen, at Henrik Madsen forlod feriehytten ved 19-tiden. De to mænd har tidligere været i pressen, fordi begge er dømt for bedrageri og er tiltalt i en ny sag om bedrageri for 10 millioner kroner, samt trusler og brandstiftelse, som skal for retten senere på året.

Henrik Madsen har været forsvundet i nogle dage før, men aldrig i så lang en periode.

- Det undrer os selvfølgelig, at han ikke har forsøgt at kontakte sin familie. Vi kan ikke afvise, at der kan være sket en forbrydelse, det er en af tre muligheder. Han kan også have været ude for en ulykke eller ville skabe sig et andet liv et andet sted, siger Søren Ravn-Nielsen.

01:12 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?