Nye skilte på vej i dødskryds

Nu kommer der fuldt stop-skilte op i krydset på Skovvejen ved Jyderup, hvor en cyklist mandag blev dræbt, da han blev ramt af en bil. Det skriver dagbladet Nordvestnyt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skiltene sættes op på Bjergsted Byvej i krydset med Skovvejen mellem Bjergsted og Jyderup. Det var her, at en 48-årig cyklist mandag blev dræbt, da han krydsede Skovvejen og blev ramt af en bil.

Kalundborg Kommune besluttede allerede for et par måneder siden, at skiltene skal op.

At det ikke er sket endnu , skyldes frosten, som har gjort det umuligt at komme i jorden, fortæller Allan Orris (SF), der er medlem af teknisk udvalg i Kalundborg Kommune.

På grund af ulykken mandag bliver opgaven fremskyndet, og Vejdirektoratets folk vil snarest muligt stille skiltene op, oplyser han til Nordvestnyt.

 


Nyhedsoverblik