Nye påsatte brande i Ringsted

Et skur i et kolonihaveområde udbrændte totalt natten til onsdag, og det lokale brandvæsen frygter, at sidste sommers pyromanbrande nu begynder igen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Der er muligvis en eller flere pyromaner på spil i Ringsted igen, det konkluderer brandvæsenet efter et skur i byens kolonihaveområde udbrændte natten til onsdag.

- Vi frygter det, fordi sidste års pyromanbrande også fandt sted i ferietiden, og nu så vi så to episoder i går, som kunne minde om samme mønster, siger indsatsleder Jan Berthelsen fra Ringsted brandvæsen.

 

klokken ti minutter i tre i nat blev der slået alarm, og tidligere på tirsdagen måtte brandvæsenet også rykke ud til nogle træer i samme område, som var overhældt med benzin og forsøgt påsat.

- Nu skal politiet jo efterforske, hvem der måtte stå bag, men det virker til det godt kan være nogle unge drenge, der keder sig i ferietiden, siger indsatslederen.

Har du nogle oplysninger i sagen, hører både politi og brandvæsen gerne nærmere.

 

 


Nyhedsoverblik