Nye optagelseskrav presser de unge

Fra 2008 bliver optagelseskravene skærpet på universitetsuddannelserne. Det kan få betydning for alle studenter - uanset om de har blå eller røde striber på huen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fra næste år skal alle nemlig mindst have bestået dansk på A-niveau og engelsk på B-niveau, hvis de vil søge ind på en lang videregående uddannelse. Til mange uddannelser er der desuden yderligere krav om bestemte fag på bestemte niveauer. Og det rammer især hf’erne.

Tysk for at læse dansk
Laila Knudsen fra VUC København er i gang med at tage en hf for at kunne læse dansk på Københavns Universitet. Hun er 28 år og har oprindeligt planlagt at få sit første barn, inden hun påbegynder sit studium i 2008. Men hvis hun venter, er hun nødt til at tage tysk på hf-enkeltfag for at opfylde adgangskravene til dansk-studiet.

Fra næste år kræver en optagelse på de humanistiske fag nemlig, at man udover engelsk på B-niveau har et yderligere sprog på B- eller A-niveau (niveauet afhænger af, om man har haft sproget på begynder- eller fortsætterniveau i gymnasiet).

- Jeg har ikke haft tysk siden Folkeskolen. Det er dybt frustrerende, at jeg nu skal bruge 1-2 år på at læse tysk for at kunne læse dansk. Alternativet er, at jeg udskyder min graviditet. Det er der da ikke nogen, der har glæde af, siger Laila

Fra 2008 vil hf-eksamen i de fleste tilfælde give umiddelbar adgang til de mellemlange videregående uddannelser – som pædagog, sygeplejerske, lærer o.lign. Vil hf’erne videre med en lang videregående udannelse - som f.eks. dansk, historie eller økonomi - skal de planlægge det fra starten, så de kan få de rigtige fag og niveauer i løbet af deres hf-tid. Ellers må de bruge tid på at supplere med enkeltfag efterfølgende.

Ekstra travlhed
- De skærpede adgangskrav var, da de blev introduceret for snart tre år siden, et forsøg på at hæve det faglige niveau på de videregående uddannelser, siger studiechef på Roskilde Universitetscenter Inger Rossing Jensen.

- Men stigningen i adgangskravene på især Naturvidenskab vil måske indebære et yderligere fald i søgningen til dette i forvejen lavt prioriterede område, siger hun samtidig med beklagelse.

På Natur- og Sundhedsvidenskab vil der på en stor det af uddannelserne fra næste år være krav om endnu højere niveauer end hidtil i matematik, fysik og kemi.

De skrappere adgangskrav har givet landets Studievalgcentre en ekstra travlhed op til ansøgningsfristerne til de videregående uddannelser i år. Gymnasie- og hf-eleverne er usikre, fordi de har svært ved at gennem- og overskue de igangværende ændringer. Og mange af dem har opsøgt Studievalg flere gange for at få hjælp til at finde ud af, hvilke konsekvenser det vil have for dem, hvis de venter et år med at søge ind på en videregående uddannelse.


Nyhedsoverblik