Kvinden blev tirsdag afhørt igen og har givet flere oplysninger om to af de fem gerningsmænd.
Manden, der voldtog kvinden, beskrives som dansk. Han er ca. 30 år gammel, 185-190 cm. høj og spinkel af bygning. Han havde rødt tyndt halvlangt hår i en sjasket frisure og meget lys hud i ansigtet og på armene. Han bar runde briller med store klare glas, blå, beskidte og slidte cowboybukser og en ensfarvet t-shirt.
De øvrige fire mænd var også af dansk afstamning, og kvinden har givet et signalement af den ene af dem:
Manden er ca. 170-175 cm høj og fedladen med hængemave. Han var iført en meget spraglet t-shirt med blomstermotiv og blå cowboybukser, og så havde han en stor oval ørering i det ene øre.
Desuden beskriver kvinden den bil, som gerningsmændene kørte væk i som en sort personbil med fire døre og meget blank lakering. Bilen forsynet med sort hækspoiler i flere rækker/lag. I bilen sad et musikanlæg med kraftig bas.
Hvis du har oplysninger i sagen vil politiet gerne høre fra dig på telefon 114.