Nye navne populære

Foto: TV ØST

Siden navneloven blev ændret i 2006 har næsten 350.000 danskere skiftet efternavn.

Sådan skifter du efternavn

- Du kan frit vælge et navn på listen over de knap 200 frie efternavne, der  er ubeskyttede fordi de  bæres af mere end 2.000 danskere. Denne liste finder du her

- Du kan søge om at få godkendt et helt nydannet navn.

Hvis navnet, som du ønsker, er 'beskyttet' (altså båret af mindre end 2.000 danskere) gælder der nogle regler:

- Du kan få din ægtefælles efternavn

- Du kan få  et efternavn, som du havde inden dit ægteskab (også et navn, som du bar i et tidligere ægteskab).

- Du kan  få dit mellemnavn som efternavn (hvis mellemnavnet opfylder navnelovens betingelser)

- Du kan  få dine forældres, bedsteforældres, oldeforældres eller tipoldeforældres efternavn.

- Du kan få efternavnet der tilhører din mors eller fars nuværende eller tidligere ægtefælle, men kun, når den pågældende stedfar eller stedmor samtykker.

- Du kan endelig få et 'beskyttet' efternavn, som du ikke har tilknytning til. Navneskiftet kræver dog i så fald, at du har samtykke fra  alle, der bærer navnet.

Sådan gør du:

Hent ansøgningsskema til navneændring  på personregistrering.dk

Send skemaet til præsten eller kordegnen i dit sogn. Bliver navnet godkendt modtager du automatisk en ny fødselsattest.

Prisen for at skifte navn er 460 kr uanset om ansøgningen bliver godkendt eller ej.

- Du kan læse mere om processen på familiestyrelsen.dk

- Du kan du læse mere om navneloven på retsinformation.dk

På Danmarks Statistiks hjemmeside kan du se, hvilke navne, der er de mest populære og søge efter specielle navne og finde inspiration i deres statistiske oversigt over navne.

Er du træt af dit efternavn, kan du bare få et andet. Det er faktisk lettere end nogensinde og det koster 460 kr. at ansøge om et nyt.

- loven er blevet meget liberaliseret. Der faktisk næsten ikke nogen grænser for, hvad man kan hedde, siger Finn Ivan Malcolm Mäkeläinen, der er kordegn i Sankt Nikolai Kirke i Nakskov.

I 2006 gjorde en ny navnelov det lettere at ændre navn - og samtidig muligt at vælge f.eks. langt mere specielle navne. Især er det gået hårdt ud over de efternavne der ender på  -sen. De bliver i langt højere grad skiftet ud.

- Især de unge vælger noget, der er lidt mere specielt. Men der er også en stærk tendens til, at man kigger tilbage i familien, finder tilbage i sine aner og så lede efter et navn, der klinger anderledes.

Langt det fleste navneskift sker stadig i forbindelse med vielser eller skilsmisser. Men på kirkekontoret løber de også ofte på de mere kuriøse og fantasifulde navneønsker.

- Visse mænd vil jo gerne have sådan nogle superheltenavne - men det er altså ikke lige så nemt at få, griner Finn Ivan Malcolm Mäkeläinen.

- Jeg har også engang haft en, der ville hedde lysstråle, det kunne ikke lade sig gøre.

Finn Ivan Malcolm Mäkeläinen møder også af og til folk der skifter navne ofte

- Faktisk ser det ud til, at nogle mennesker skifter navn op til engang om året, så er der et eller andet nyt der bliver føjet på navnerækken, forklarer han.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

02:37 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App