Det vi har sammen

Nye huse på landet skal lokke folk til udkanterne

Foto: TV ØST

Det skal gøres lettere at bygge nyt på landet, mener minister, der ser det som en måde at tiltrække flere borgere og skabe job.

Et nyt hus på landet, der kan starte som et sommerhus, men efterhånden bliver et rigtigt hjem for familien.

Det kan ifølge By, bolig og landdistrikt-ministeren Carsten Hansen være opskriften på at få mere liv i lokalområderne.

Det siger han til Børsen.

Let at skifte mellem beboelse og sommerhus

Kernen er et tiltag, der gør det lettere at udstede de såkaldte flexboligtilladelser til borgerne. Tilladelserne gør det muligt for borgerne at bygge nyt udenfor byer og sommerhusområder – og let skifte status mellem sommerhus og fast beboelse.

- Så kan man bruge huset som et fritidshus, og den dag man måtte flytte til Nysted på Falster, så kan man også bruge det som et helårshus, uden at man behøver ændre energimæssig status, siger han til avisen.

Det er traditionelt svært at få lov til at opføre beboelsesejendomme i landzoneområder, mens det omvendt er let at få tilladelse til at opføre produktions-ejendomme i zonerne.

Ifølge ministeren kan en udvidet brug af ordningen være med til at skabe mellem 5.000 og 7.000 job - især indenfor udlejning af fritidshuse.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App