BonBon-Land ejere opkøber 5 nye forlystelsesparker i USA. Det er Kennywood Entertainment, der med fem forlystelsesparker indlemmes i familien.
BonBon-Land blev i 2007 købt af Parques Reunidos - og samlet består paraply organisationen af i alt 67 forskellige parker, der er placeret i USA, Europa og Sydamerika. Og det er både dyreparker, forlystelsesparker, vandlande og svævebaner, som Parques Reunidos er leveringsdygtige i.
Med det seneste opkøb vil det samlede antal gæster i 2008 i Parques Reunidos aktiviteter runde 26 millioner gæster og få en forventet omsætning på mere end 515 million Euro. Købsprisen er ukendt.
Parques Reunidos er Spaniens førende operatør af forlystelsesparker, den næststørste udbyder i Europa og den syvende største udbyder af forlystelsesparker mm på verdensplan.
Parques Reunidos er stærkt repræsenteret i Spanien, Belgien, Danmark, Norge, Frankrig, Italien, Storbritannien, Argentina og USA. Parques Reunidos er blevet en af verdens førende aktører forlystelsesbranchen.