Ni piger med anoreksi fortæller nu, at de også er blevet misbrugt seksuelt af en læge fra et psykiatrisk center i København.
Lægen er i forvejen tiltalt for overgreb mod fem anoreksipatienter. Overgreb, der spænder fra at få pigerne til at tage tøjet af til at indføre dildoer i skede og endetarm på et af ofrene.
Foreningen Pårørende til Spiseforstyrrede fået henvendelse fra yderligere ni piger, der har fortalt om tilsvarende overgreb.
Ifølge de nye oplysninger fra Pårørende for Spiseforstyrrelser har der fundet overgreb sted i blandt andet Næstved og Vordingborg.
- Nogle af de piger, jeg har talt med, har lægen tilset i Region Sjælland, siger Dorte Nielsen til TV2 ØST. Hun har opfordret pigerne til at anmelde overgrebene til politiet.