Nyd den sidste sommerdag

Sol og varme. Fredag kan blive årets sidste sommerdag - forude venter efteråret med mulig nattefrost.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er bare med at komme ud at nyde fredagen, som kan gå hen og blive årets sidste sommerdag. Det er dog kun de de østlige egne, der bliver forkælet af årets sidste varme solstråler her i sommerens overtid.

Det ser ud til, at fredag bliver den varmeste dag i meget, meget lang tid, men man kan jo aldrig vide. Der kan jo opstå noget, som kan give lidt varme, men det ser ikke sådan ud, lyder det fra Leif Andersen, vagthavende hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Lørdag får vi perioder med regn, men også lidt eller nogen sol ind i mellem. Temperatuerne er mellem 13 og 18 grader.

- Ja - resten af weekenden ser jo ikke for godt ud. Det bliver først lidt sommerligt på Sjælland, men regnen kommer i løbet af aftenen, siger Leif Andersen

Søndag bliver en del koldere. Vejret bliver skyet med regn af og til og en jævn til hård vind omkring nordøs

- Det bliver svært at komme over 15 grader, lyder det.

Og vi kan lige så godt vænne os til det kolde vejr. For der opbygges et højtryk over Norskehavet og kold og klar luft strømmer i næste uge ned over Danmark.

- Nattefrosten kommer tirsdag og onsdag i næste uge - det er dog kun lokalt  på Midtsjælland, advarer Leif Andersen.


Nyhedsoverblik