17-årig pige dræbt i trafikulykke

Høj fart kan have været årsagen til at bil forulykkede. En 17-årig pige, der var passager i bilen blev dræbt

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I en blød venstrekurve på landevejen mellem Køng og Lundby ved Vordingborg mistede den mandlige chauffør af en Ford Mondeo tilsyneladende kontrollen over bilen som røg gennem autoværnet og ned ad en 4-5 meter meter høj skrænt, hvorefter den havnede i en lavvandet å.

En 17-årig pige, som var passager i bilen blev fastklemt og siden erklæret død, mens føreren, en 20-årig mand kunne kravle ud af bilen efter ulykken.

Han er blevet indlagt på sygehuset i Næstved med kvæstelser. Der var ikke andre biler impliceret i ulykken som fandt sted omkring klokken 13, men meget tyder på at ulykken kan skyldes for høj fart.


Nyhedsoverblik