Ny Storstrømsbro kan betyde at Femern-forbindelsen går fallit

Foto: TV ØST

Femern-forbindelsen risikerer at gå fallit, hvis Storstrømsbroen skal være en del af Femern-projektet. Sådan lyder vurderingen fra to transport-eksperter.

Der skal ikke gå meget galt, før Femern Belt projektet ikke hænger sammen. Udgifterne til projektet er allerede steget markant - og derfor er det heller ikke specielt klogt, at åbne Femern-forhandlingerne igen, for at finansiere en ny Storstrømsbro.

Det skriver DR Sjælland.

Uklogt at belast Femern

Sådan lyder vurderingen fra trafikforsker på RUC, Per Homann Jespersen, forud for de trafikforhandlinger om Storstrømsbroen som genoptages i dag:

- Det lyder som om, at risikoen bliver væsentligt forhøjet, så for mig lyder det uklogt, at belaste Femern yderligere. Vi er ikke engang begyndt, at bygge endnu.

Og han bakkes op af professor ved Danmarks Tekniske Universitet Mogens Fosgerau.

Risikerer rentedød og fallit

Der er nemlig en lang periode i starten, hvor renteudgifterne ved Femern-forbindelsen er større end indtægterne, som først kommer, når trafikken er oppe at køre. Og lægger man en Storstrømsbro oveni bliver den periode endnu længere.

- Man risikerer, at dø rentedøden, hvis man ikke har indtægter til, at følge med renterne. Og så er man på den. Så går Femern fallit og staten må træde til.

Det er oppositionen, der mener at Storstrømsbroen bør være en del af Femern-projektet.
Regeringen ønsker derimod, at finansiere Storstrømsbroen med overskydende penge fra Infrastrukturfonden. Trafikforhandlingerne om Storstrømsbroen genoptages i dag.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App