Ny sjællandsk varmerekord

To steder på Sjælland er der i dag sat ny varmerekord. Dermed er årets hidtidige varmerekord - som blev sat igår - slået. DMI forventer endnu højere temperaturer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For mindre end en uge siden druknede Danmark i regn. Nu kan solen nærmest ikke holde op med at skinne. Det går stærkt lige for tiden, når det kommer til vejret.

Så stærkt, at der i dag blev sat ny varmerekord for 2012 ved Holbæk og Nakkehoved Fyr på Sjællands nordkyst. Kun én dag efter, at den hidtidige årsrekord blev sat med en måling på 28,4 grader ved Nordsjællands kyst.

Hepper på 30 grader
Og det er ikke den sidste rekord, som er blevet sat i dag, hvis man spørger DMI.

- Vi sidder og hepper på 30 grader. Vi forventer helt sikkert 29 grader, men spørgsmålet er, om den når helt op på 30 grader, siger Marie Timm, vagthavende ved DMI.

Og bliver der endnu engang sat rekord, så er Marie Timm sikkerr på det også bliver på Sjælland og inden kl. 17, hvor temperaturen normalt falder igen.

5 vigtige råd til når du skal på stranden


Nyhedsoverblik