Ny sag om kød

Dagligvarekæden Super Best er igen i Fødevarestyrelsens søgelys. En razzia skabte i dag en ny mistanke om snyd med kød.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Super Best i Jyderup kom i dag i Fødevarestyrelsens søgelys, da kontrollanter over hele landet søgte efter ompakket kød. 40 butikker på Sjælland blev tjekket, og hos Super Best indrømmer man, at butikken i Jyderup skal kigges nærmere efter i sømmene.

Hos Fødevare Region Øst afventer fødevarechef Henning Knudsen det endelige svar på prøverne, der er klar på fredag, men bekræfter dog, at noget ser mistænkeligt ud.

Hos Super Best er slagterne kaldt til møde i morgen. Sidst Superbests butikker blev taget i at ændre datomærkningen på kød blev flere af de involverede slagtere fyret. Hvad der eventuelt skal ske, hvis der er en ny sag i Jyderup, vil SuperBest direktøren endnu ikke sige noget om.


Nyhedsoverblik