Ny radikal folketingskandidat

Emrah Tuncer er ny folketingskandidat for De Radikale i Kalundborg-kredsen, hvor han har opbakning fra et enigt bagland, der havde ham som førsteprioritet. Det skriver dagbladet Nordvestnyt.

Det betyder dog ikke, at byrådsmedlemmet fra Holbæk har planer om at droppe kommunalpolitik.
 
    - Jeg vil selfølgelig bruge kræfter på at skaffe et godt resultat til kommunalvalget forinden, siger Emrah Tuncer, der er formand for udvalget for kultur og fritid i Holbæk, hvor han er eneste radikale byrådsmedlem.

      Han ser ikke et eventuelt dobbeltmandat som et problem, idet det vil give ham erfaring med og indsigt i både kommunal- og landspolitik, og det har hele tiden været hans ambition også at gå efter en plads i Folketinget.

    - Det vil være hårdt arbejde, men jeg tror godt, jeg kan, siger han til dagbladet Nordvestnyt.

Emrah Tuncer afløser Mikkel Balle som folketingskandidat i kredsen, da han har fået job i Grønland.

Den nye folketingskandidat er 33 år gammel og uddannet lærer.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App