Ny portal kan realisere boligdrømme i udkanten

Et nyt initiativ gør det lettere fremover at låne penge til huskøb i yderområder, og ordningen er allerede populær.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Trods en solid indkomst og et billigt hus på ønskesedlen har flere oplevet at få afslå på at låne penge i banker og realkreditinstitutter. Ofte skyldes det, at huset ligger i et yderområde, hvor det kan være svært at komme af med igen, og værdien i ejendommen er lav, men en ny portal gør det nu muligt for potentielle huskøbere alligevel at få deres huskøb realiseret. Det skriver Politiken.

UdenomBanken.dk hedder sitet, som Søren Scheibye og Carsten Schellenbauer Nielsen står bag, og på bare 2 måneder har 531 låneinteresserede henvendt sig, og der er indhentet lånetilbud på omkring 100 millioner kroner.

Et hul i markedet

De 2 forklarer selv succesen med, at de har ramt et hul i markedet, og noget tyder på, at de har ret.

- Det er ikke nok at komme med en høj indkomst og stor formue. Hvis der ikke er tilstrækkelig værdi i ejendommen, kan vi ikke give dig et lån, alene på at du har en meget sund privatøkonomi - det tillader realkreditloven simpelthen ikke, siger Karsten Beltoft, der er direktør i Realkreditforeningen.

Billigere end lejebolig

Også Carsten Hansen (S), der er minister for by, bolig og landdistrikter, er positiv over for ideen, der trods en fast rente på 7-9 procent er attraktiv.

- Hvis man skal købbe hus på Lolland, koster det ofte kun 500.000 kroner, og selv om renten så er 7,5 procent, bliver ydelsen mindre for kunden end ved en lejebolig, siger den ene af stifterne af UdenomBanken.dk, Carsten Schellenbauer Nielsen.


Nyhedsoverblik