Det vi har sammen

Ny lukkelov rammer små butikker

Foto: TV ØST

Regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale har besluttet at afskaffe lukkeloven helt om to år. Men allerede nu bliver reglerne lempet, og det rammer de mindre købmænd.

I Rørby lige uden for Kalundborg kan DagliBrugsen godt mærke, hvis større butikker som Føtex og Kvickly inde i byen holder åbent om søndagen.

- Det betyder noget for omsætningen. Den kan godt falde 8-10 procent på sådan en dag, siger formand for brugsens bestyrelse Kurt Jensen.

De nye regler, som trådte i kraft den 1. juli, betyder, at butikker i fremtiden kan holde åbent både første og sidste søndag hver måned, alle søndage i december og fire ekstra søndage efter eget valg. Det svarer til cirka 30 søndage om året. Tidligere var det cirka 20. Butikkerne må desuden holde åbent til klokken 20 om lørdagen.

I Føtex i Kalundborg er de glade for, at de nu kan udvide deres åbningstider.

- Vi synes det er dejligt at have mange kunder inde i butikken. Glade kunder, der har tid til at handle, siger Lene Laursen, Varehuschef i Føtex.

- De store har jo måske nogle bedre tilbud, og så hører vi, at de har lavere priser, men når man lægger tid og biltur oveni, så tror jeg, at vi er konkurrencedygtige. I hvert fald slås vi til det sidste, siger Kurt Jensen fra DagliBrugsen i Rørby.

I 2012 bliver lukkeloven, som vi kender den i dag, helt afskaffet. Vi skal dog ikke regne med døgnåbent i supermarkederne. Butikkerne skal stadig holde lukket på helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag. Og nytårsaftensdag skal de holde lukket efter klokken 15. Søndage betragtes i denne sammenhæng ikke som helligdage. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App