Ny Lotto-millionær fra Nysted

En mand fra Nysted på Lolland indløste her til morgen sin lotto-kupon og fik 1.250.000 kroner i gevinst.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var en trofast Lottospiller fra Nysted, som lørdag havde heldet med sig, da ugens lottotal blev trukket.

Gennem mange år har han hver uge købt flere kuponer og nu gav det altså pote, oplyser Anne-Maries Boghandel. Stedet, hvor den gyldne kupon blev solgt.

- Han havde selv opdaget, at han havde vundet, fortæller Anne-Marie Simonsen, som ejer boghandleren.

Hun kender manden, men nåede ikke at høre, hvad de mange penge skal bruges til.

Der er åbenbart noget gyldent over kuponerne fra Anne Maries Boghandel i Adelgade i Nysted. I 2003 var en spiller så heldig at vinde 2,6 millioner kroner.

Otte vindere på landsplan

3-4-9-11-14-18-22. Sådan lød vindertallene, da de lørdag aften blev udtrukket direkte på DR1. Hele otte spillere kunne herefter finde dem på en række på deres kvittering, og de vinder hver 1.250.000 kroner. Sidst, der var så mange vindere af 1. præmiepuljen, var i december 2008.

 


Nyhedsoverblik