Ny konkurrence udlodder Den Gyldne Roe

Musiktalenter på Lolland-Falster får nu muligheden for at dyste i en ny lokal konkurrence, hvor en gylden roe er præmien.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Talenter med musiske evner skal til at varme stemmerne op. NørregadeTeatret er ved at stable en musikkonkurrence på benene, og præmien kommer i lokalitetens tegn til hedde "Den Gyldne Roe".

Det skriver folketidende.dk.

- Vi vil lave en musikaften, hvor vi samler hele Lolland-Falster og ser, hvad der er af talenter derude, siger Thomas Matyjasik fra NørregadeTeatret til avisen.

Både kopi og egenproduktion tilladt

Det er både tilladt at optræde med kopinumre og egne numre i konkurrencen. Det gælder bare om at melde sig til på hjemmesiden dengyldneroe.ord senest 1. august.

Derefter vil det sidst på måneden blive offentliggjort, hvem der får lov til at dyste om roen på KulturVærket, hvor finalen bliver holdt 5. oktober.

 


Nyhedsoverblik