Ny køreplan kom skidt i gang

Flere tog med tekniske problemer gav forsinkelser og trafikpropper på den første hverdag med DSB's nye køreplan.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den nye køreplan fik en noget forkølet begyndelse, da den for alvor skulle stå sin prøve mandag morgen.

- Flere tog havde tekniske problemer, og det skabte forsinkelser og propper i trafikken blandt andet hen over Sjælland, fortæller DSB's trafikinformationschef Tony Bispeskov.

Situationen er dog nu normaliseret, så den nye køreplan er tilbage på sporet. Hvordan den så i praksis fungerer for de mange pendlere, vil DSB se nærmere på i den kommende tid.

- Vi har 20 mand til at følge op på det, så vi for eksempel får sat de rigtige togstørrelser på de forskellige strækninger, forklarer Tony Bispeskov.

Åbne for forbedringer

Samtidig vil trafikselskaberne løbende vurdere, om der skal justeres på nogle af afgangene i den nye køreplan.

- Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt vi ændrer noget. Men vi får mange henvendelser fra passagererne på Facebook, som vi skal se nærmere på. Vi er åbne for forbedringer i køreplanerne, men det er en afvejning af den enkeltes behov i forhold til, hvad der bedst for de mange, fastslår Tony Bispeskov.

DSB samarbejder med busselskaberne for at optimere driften.


Nyhedsoverblik