Ny klub til TV2 Øst seerne

Foto: TV ØST

Vil du være med i et helt nyt fællesskab, hvor du sammen med TV2 Øst går ind i en fælles kamp for en sjovere og sundere region, så kan du nu melde dig ind i vor

Ægteparret Mette og Henrik Hansen har allerede meldt sig ind i Klub Lev Livet. De er klar til at gå ind i kampen mod den usunde livsstil, som mange kæmper med i en travl hverdag.

- Det der med at have to børn og samtidig skal have tingene til at hænge sammen, når man kommer hjem, så får man måske ikke lige tid til motion inden aftensmaden. Men nu gør jeg, for nu skal jeg ifølge mit program løbe inden aftensmaden, siger Henrik Hansen

Mette og Henrik Hansen er nemlig valgt til at deltage i sundhedsprogrammet Lev Livet, som en af de familier seerne kan følge på deres vej til et sundere liv. Men for at holde motivationen har Henrik Hansen også meldt sig ind i den nye klub. 

- Jeg håber, at man kan blive en del af et fællesskab med mennesker, der står i samme situation som mig og min familie, siger han.

Usund Region

Katja Kafling er vært på programmet Lev Livet og er en del af holdet bag Klub Lev Livet. Hun siger, at klubben er lavet med henblik på at gøre det sjovt at være sund. Region Sjælland er en usund region, hvor borgerne konstant ender i den dårlige ende af sundhedsanalyserne, forklarer hun.

- Vi vil ikke altid være den tunge dreng i klassen, derfor er det super vigtigt med et fællesskab, hvor vi alle sammen motiverer hinanden til at komme op af sofaerne, siger Katja Kafling

Sundt fælleskab

Klubben tilbyder rabatter, arrangementer og mulighed for at følge sit vægttab på nettet. Men ikke mindst

- Et fællesskab hvor en masse mennesker melder sig ind. Jeg skal personligt smide 5-6 kilo ifølge diætisten. Så budskabet er nok i virkeligheden: Du er ikke alene. Vi er rigtig mange der skal blive sundere. Det kan vi sammen, hvis du melder dig ind i Klub Lev Livet, slutter Katja Kafling.

Du kan tilmelde dig på tv2east.dk/klubben.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App