Ny Holbæk-sag i Det Sociale Nævn

Kontrolgruppen i Holbæk er igen i fokus efter endnu en kontroversiel afgørelse i sag om sociale ydelser til enlig mor.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det Sociale Nævn har i fire sager afgjort, at Holbæk Kommune har handlet forkert, da de fjernede ydelser og kontakthjælp hos enlige kvinder, som kommunens kontrolgruppe mente ikke var enlige. Og nu er endnu en sag på vej, skriver P4 Sjælland.

33-årige Camilla Leth bor alene med sine tre børn i Svinninge. Hun har tidligere modtaget kontanthjælp, børnepenge og andre sociale ydelser, som Holbæk Kommune pludselig valgte at stoppe. Beslutningen blev taget af Kommunens kontrolgruppe efter en anonym anmeldelse om at hendes eksmand stadig bor hos hende.

Afgørelsen er nu anket til Det Sociale Nævn, men kvinden og hendes tre børn er frataget al økonomisk støtte, indtil Det Sociale Nævn er kommet med en afgørelse. Der kan gå op til seks måneder.

Oppositionspolitiker i byrådet vil nu have ordningen ændret:

- Det er ikke anstændigt, at man ikke har noget at leve af i flere måneder, mens man venter på en afgørelse. Man kunne give en ydelse, som satte den pågældende og børnene i stand til at klare sig selv. Og hvis kommunen taber sagen, kan kvinde så få de øvrige ydelser. Og vinder kommune, så må hun af med de penge hun har fået i mellemtiden, siger Carsten Fink, som nu rejser sagen i økonomiudvalget.


Nyhedsoverblik