Det vi har sammen

Ny fangeflugt: Rocker stak af fra Politigårdens fængsel

Den 25-årige Claus Petersen med bopæl i Vordingborg er stukket af. Han blev tidligere i dag varetægtsfængslet for afpresning.

Sydsjællands & Lolland-Falsters Politi efterlyser Claus Petersen, som bor i Vordingborg. 

En 25-årig Bandidos-rocker flygtede fra politiet, da han skulle sættes ind i fængslet på Københavns politigård. Han løb fra betjentene og jages lige nu. Rockeren var netop blevet varetægtsfængslet i en afpresningssag. Det skriver bt.dk.
 

- Han så sit snit til at løbe. Det var udramatisk, siger vagtleder Jacob Christensen, Københavns politigård.
 

Fængslet på Politigården bruges normalt til problem-fanger eller såkaldte negativt stærke fanger, f.eks. med
rocker-forbindelser.
 

Den 25-årige, der er 195 cm. høj og vejer 125 kilo, er stærkt tatoveret, og han var iført en hvid T-shirt.
 

Fangen var kørt af Sydsjælland og Lolland-Falsters politi til København i en patruljevogn for at blive indsat på politigården. Han løb mod H.C. Andersens Boulevard.
 

Den 25-årige blev i dag varetægtsfængslet ved retten i Nykøbing Falster, sigtet for afpresning.
 

- Det er er sag som kører for lukkede døre og som jeg ikke kan sige noget om. Det er naturligvis uheldigt, at han flygter. Det er vi kede af, siger Bent Ludvigsen fra afdelingen for Organiseret Kriminalitet hos Sydsjællands politi til bt.dk.
 

Manden blev anholdt i går.

- Vi betragter ham ikke som farlig, siger Bent Ludvigsen.
 

Den 25-årige er tilknyttet Bandidos i Holbæk.
 

- Han blev kørt til Politigården i København, fordi det var det eneste arresthus, hvor vi kunne finde plads til ham, siger Bent Ludvigsen til bt.dk

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App