Ny færge udløser 70 job

Til maj indsætter Kattegatruten en moderne hurtigfærge på strækningen mellem Aarhus og Kalundborg. Selskabet bag, FRS Group, regner med, at det vil skabe 70 nye job. Den nye hurtigfærge bliver sat ind på ruten til maj.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kattegatruten overtog i september sidste år fragtruten mellem Kalundborg og Århus. Og nu bliver kapaciteten altså udvidet markant, når selskabet indsætter hurtigfærgen Dolphin Jet med plads til 238 biler og 774 passagerer.

I en pressemeddelelse oplyser rederiet, at færgen skal være et alternativ til de eksisterende forbindelser over Kattegat og Storebælt for især erhvervsrejsende.

Hurtigfærgen kommer til at have en overfartstid på 1 time og 30 minutter. Og rederiet anslår, at det betyder, at rejsetiden mellem Aarhus og hovedstaden kommer ned på 2 timer og 45 minutter.

 


Nyhedsoverblik