Man kan næsten høre på Mads Pedersen, at han er træt af sammenligningen.
- Jeg hedder Mads, og det bliver jeg ved med at hedde. Der skal ikke noget øgenavn til. Jeg er Mads, og jeg er fra Tølløse.
Men med samme hjemby som Kyllingen - eller rettere Michael Rasmussen - så er det svært ikke at lave en parallel. Søndag gjorde 17-årige Mads Pedersen dog sit til at slå fast, at han er helt sin egen.
I verdens næststørste juniorløb, Paris-Roubaix, på 128 kilometer fyldt med brosten, der egentlig er komplet uegnede til at køre cykel på, vandt Mads Pedersen i en fornem spurt.
- Det er superfedt. Det er bare det fedeste nogensinde, siger den nye prins af brostenene dagen derpå hjemme i Tølløse.
Selvtilliden i orden
Efter en lang weekend, der først sluttede med hjemkomst mandag morgen klokken fem, så skulle man tro, at kræfterne var lidt tyndslidte. Men alligevel bliver tv-optagelser og interviews taget med et smil.
- Jeg var træt dernede og det gjorde ondt. Da jeg vågnede i morges gjorde mine fingre ondt, mine skuldre gjorde ondt og min ryg gjorde ondt. Men det er stadig den fedeste følelse at have brostenen stående derhjemme.
Brostenen, som er pillet op af de elendige brostensveje i Frankrig og Belgien, er det synlige bevis på, at han har vundet verdens nok hårdeste juniorløb. Kun verdensmesterskabet er der større prestige i, så når det køres til september er målet klart.
- Nu har jeg vundet Paris-Roubaix, som var mit mål. Så hvorfor ikke sætte overliggeren lidt højere? Der er VM tile efteråret, og det kunne være superfedt at vinde det også.
17 år, supertalent på cykel - og ambitionerne er der bestemt ikke noget kylling over.