Ny chef til Midt- og Vestsjællands politi

Torben Mølgaard Jensen bliver ny chefpolitiinspektør for Midt- og Vestsjælland pr. 1. januar 2016.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Midt- og Vestsjællands politi får ny chefpolitiinspektør, når Torben Mølgaard Jensen tiltræder posten efter nytår.

- Jeg rigtig glad for at skulle til Midt- og Vestsjællands Politi. Det er en mulighed, der er opstået. Det har jeg selv ønsket mig. Jeg glæder mig til at komme igang og få sat mig ind i sagerne, siger Torben Mølgaard Jensen til sn.dk.

Tung mand på posten

Torben Mølgaard Jensen afløser Søren Thomassen, der har fungeret i stillingen siden 1. september, hvor tidligere chefpolitiinspektør Sten Skovgaard Larsen rykkede til Fyns Politi.

Torben Mølgaard Jensen kommer selv fra en stilling som chefpolitiinspektør i Københavns Politi, hvor han har siddet siden marts 2013. Her var han blandt andet en del af efterforskningen af terrorangrebet mod Krudttønden i København i februar.

Førhen har han siddet på topposten i Rigspolitiet og i Nordsjællands Politi.


Nyhedsoverblik