Det vi har sammen

Ny biskop i Roskilde Stift

Foto: TV ØST

Efter omvalg og masser af genvordingheder blev Peter Fischer-Møller søndag bispeviet i Roskilde domkirke.

Biskopper fra både Danmark og resten af norden, og repræsentanter fra både regering, kongehus og menighederne i Roskilde Stift samledes i dag i Roskilde for at overvære indsættelsen af den nye biskop.

Københavns biskop, Erik Norman Svendsen, understregede i sin tale, at det ikke er noget let embede, Peter Fischer-Møller skal beklæde. Langsomt, men sikkert, bliver antallet af faste kirkegængere mindre og mindre, påpegede Erik Norman Svendsen, og der er nok at se til for biskopperne.

- Det er bestemt ikke noget driverliv at blive biskop - det har det aldrig været, sagde han.

Han opildnede også Peter Fischer-Møller

- Du skal naturligvis gøre det på din egen måde, og sætte dit eget fortegn for stiftet, fastslog Erik Norman Svendsen.

Peter Fischer-Møller aflagde sin ed, og dermed fik Roskilde Stift altså i dag sin nye biskop.

Det var kun indbudte gæster, der i dag fik lov til at overvære ceremonien. Nysgerrige borgere måtte vente foran kirken for at få et glimt af de dronningen og bisperne i deres farverige kåber.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App