Nul finanskrise for Fido

Vi danskere er ved at gå i hundene på grund af finanskrisen. Men det får os ikke til at spare på hundene. Vi forkæler dem nemlig stadig i stor stil.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Danskerne har stadig råd til luksus. Hvert fald når det gælder deres kæledyr. I Poppi Dyrecenter i Holbæk har de ikke mærket finanskrisen.

- Vi har ikke mærket noget til det. Folk køber stadig alle de sædvanlige ting til deres dyr - også de dyre ekstra ting, siger Jannie Kamper som er butiksbestyrer i Poppi Dyrecenter i Holbæk.

Eldorado som er skandinaviens største grossist inden for kæledyrsting, har oplevet en stigning på 10 procent i salget i årets første kvartal.

Hos Kitts Hundesalon i Holbæk er der også travlt. Keld Simonsen tager sin hund Taison med til hundefrisør en gang om måneden, og bruger generelt mange penge på hunden.

- På årsbasis, der bruger jeg nok 8000 per hund, siger Keld Simonsen, som ikke vil lade finanskrisen påvirke hunden.

- Vi giver jo også vores børn mad ikke, og dem sparer vi jo heller ikke på. Så nej det synes jeg ikke, det er jo blevet vores barn ham her.


Nyhedsoverblik