Nu kommer psykiatri-sygehuset til regionen

Onsdag blev det første spadestik til byggeriet af det nye supermoderne psykiatriske sygehus i Slagelse. Det står klart om 2 år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Patienter med for eksempel depression, mani eller en psykose kan se frem til at få behandling i langt mere moderne omgivelser.


Onsdag blev det første officielle spadestik taget i byggeriet af det nye, topmoderne psykiatrisygehus i Slagelse.


Ved middagstid tog sundhedsminister Astrid Krag (SF) sammen med regionsrådsformand Steen Bach Nielsen (S) første spadestik til det nye sygehus til de psykisk lidende.


- Det er en rigtig stor dag i dag, for nu kan vi se frem til, at vi om to år har et af de mest moderne psykiatrisygehuse i verden, siger Steen Bach Nielsen.Står klart i 2015Planen er, at sygehuset skal være klart til at tage imod de første patienter allerede ved årsskiftet til 2015. Det nye psykiatriske sygehus samler en række mindre psykiatriske afdelinger fra blandt andet Dianalund, Holbæk og Slagelse.


Sikringen, der nu ligger i Nykøbing Sjælland, skal placeres ved siden af det nye psykiatrisygehus.


På den nuværende psykiatriske afdeling i Slagelse, ser de frem til, at det nye sygehus bliver opført.


- Det bliver en meget spændende arbejdsplads. Det vil betyde et kæmpe lødt i forhold til kvaliteten af behandlingen, det vil betyde nogle meget bedre fysiske rammer for patienterne, siger Michael Schmidt, som er ledende overlæge på psykiatrien i Slagelse.


Byggeriet af det nye psykiatrisygehus går for alvor i gang i slutningen af marts.


Nyhedsoverblik