Nu kan tiger-trillingerne se

De tre tigerunger fra ZOOPARK i Næstved, som blev født 8. maj, har fået øjne og stortrives. Det fortæller parkens direktør.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det går forrygende med de tre små tigertrillinger i ZOOPARK i Næstved. Sådan lyder seneste melding fra parkens direktør Spooky Sebastien Lambert.

Udover at de tre tigerbørn nu har fået øjne og kan se, så tager de godt på og vejer nu i snit omkring halvandet kilo hver.

- Når de ikke ligger og sover, så fiser de rundt i buret. De udvikler sig fuldstændig, som de skal, og tigermor gør det godt. Hun er helt rolig og dygtig til at tage sig af dem, fortæller Spoocky Sebastien Lambert til TV2 Øst.

Alt tyder forsat på, at to af tigerne er af den sjældne race golden tabby. Og ifølge direktøren er der med al sandsynlighed tale om en hun og to hanner.

Tigerungerne mangler endnu navne.

- Vi er ved at finde ud af, om det skal en konkurrence til eller hvad. Men beslutningen er endnu ikke truffet, siger Spooky Sebastien Lambert.

Ungerne vil først kunne ses i ZOOPARK engang i løbet af juni måned.


Nyhedsoverblik