Vordingborg VK er efter weekendens sejr over Gentofte meget tæt på en plads i slutspillet. Det får nu træneren til at drømme om metal om halsen.
- Nu går vi efter medaljer, fastslår Lars Engell.
I semifinalen møder Vordingborg enten Holte og Brøndby. Det bliver en hård nød at knække al den stund, at Vordingborg har tabt samtlige kampe til de to tophold tidligere på sæsonen.
- De to hold er meget lige. Måske er Holte en anelse lettere at have med at gøre, men de er begge meget formstærke lige nu. Det bliver svært, siger Lars Engell, der har større forhåbninger til kampen om 3. pladsen, der sandsynligvis bliver mod Fortuna Odense.
Men inden slutspillet går i gang den 22. marts, så skal bundholdet Lyngby lige besejres i næste weekend før slutspilspladsen er i hus.