Nu går det godt for Bjarke (Video)

i 2004 blev Bjarke Jensen kørt ned af en politibil. Lægerne havde afskrevet ham, men hårdt slid har vendt bøtten. Nu er han glad for sin tilværelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For et par år siden, kunne Bjarke Jensen ikke klare selv de mindste hverdagsopgaver.

i 2004 blev han kørt ned af en politibil. Bilen blev totalskadet, og lægerne havde også afskrevet ham.

- De sagde, at de aldrig nogensinde havde troet, at jeg ville overleve det der. Og hvis jeg ville overleve, så ville jeg sidde i en kørestol på et plejehjem, og kigge ud i luften. Uden at kommunikere med folk overhovedet, siger han.

Se hele indslaget fra TV2 ØST herunder:
[video:flv:090111_jernvilje.flv]

Til at starte med, slog det ham helt ud.

- Der tænkte jeg på, hvorfor skulle jeg overleve det her? Der ville jeg hellere have været død. Så kunne jeg have fået fred. Men nu er jeg rigtig glad for mit liv, den dag i dag, siger Bjarke Jensen.

Bjarke ville ikke affinde sig med et liv i kørestol. Han træner to timer hver dag, og går lange ture.

- Jeg har bevist, at bare fordi man er blevet kørt ned af en bil, så kan man godt komme op igen. Man skal ikke give op, det skal man ikke, siger han.

Han har et indrammet billede af den bil der kørte ham ned. det står i stuen, og det kigger han på, hver morgen. Det giver blod på tanden.

- Så tænker jeg bare på, at jeg skal nå at cykle og løbe igen. For jeg skal ikke slås ud af kurs, bare fordi jeg er blevet kørt ned af en politibil, siger Bjarke.

Det hårde arbejde har bået frugt. For et år siden, tog det ham en time, at gå ned til træningscenteret. Der er kun to kilometer, men han faldt hele tiden. Men Bjarke blev ved.

- Nu falder jeg meget sjældetn, og nu tager det kun ti minutter. Og det varer ikke længe, før jeg løber. Jeg kan mærke, at jeg er ved at begynde at løbe, siger han.

Det med at løbe, er et af han store mål. Ligesom han arbejder hårdt på, at lære at cykle igen.

- En af mine kammerater hjælper mig med at cykle. Han går, og holder med én hånd. Jeg kan cykle ti sekunder alene nu. Selvfølgelig vil det være bedre med ti minutter, men et skridt ad gangen, siger Bjarke.

Han har også fået job som murer. Det er vigtigt for ham. Også så folk ikke ser ned på ham, fordi han er handikappet. Og planen for fremtiden er klar.

- jeg kommer til at være ligesom jeg var før, det tror jeg. Det VED jeg, hedder det. Der er ikke noget med at tro, det kan jeg gøre om søndagen, siger Bjarke og griner.


Nyhedsoverblik