Nu får Odsherred Zoo varmen tilbage

Foto: TV ØST

Dyrene i Odsherred Zoo Rescue har haft en hård start på året, efter det gamle hovedfyr stod af i juleferien, så dyrene måtte flyttes på stald. Nu er det med hjælp fra donationer lykkes at indsamle penge til et nyt fyr.

Så er der igen varme på vej tilbage til Odsherred Zoo. Det er nemlig lykkes Odsherred Zoo Rescue at indsamle over 100.000 kroner i donationer, så der er råd til at købe et nyt fyr, der kan holde dyrene varme i de kolde vinterdage. Det skriver Nordvestnyt.

- Jeg er meget, meget glad. Det hele faldt i hak i løbet af søndagen med hjælp fra både Facebook og to lokale sponsorer, Odsherreds Brandassurance og ejendomsmægler Ivan Eltoft Nielsen, fortæller direktør i dyreparken, Joan Thygesen, til Nordvestnyt.

Elradiatorer og brændeovn

Dyrene var ellers kommet i knibe, efter det gamle hovedfyr stod af i juleferien.

De frysende dyr måtte derfor flyttes på stald, og Odsherred Zoo Rescue fandt elradiatorer frem for at holde alle dyrene varme. En nyligt opereret capushin-abe måtte sågar ind og sove foran zoo-direktørens brændeovn i et par dage.

Det var der tilsyneladende mange, der ikke kunne stå for, og Odsherred Zoo Rescue har derfor modtaget et hav af donationer på Mobilepay fra hjælpsomme facebookbrugere, så der nu er til et nyt pillefyr.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App