- Nu er det ikke sjovt mere

Foto: TV ØST

Lockout’en er gået ind i sin fjerde uge. Og det kan i den grad mærkes hos familien Bech fra Rødby.

Det er blevet uge fire i den store lockout og børnefamilierne i regionen har efterhånden mere end usædvanlig svært ved at få familieplanlægningen til at gå op.

Familien Bech fra Rødby er ingen undtagelse. Siden lockout’en begyndte har vi fulgt familien, som fra første dag måtte tænkte kreativt i forhold til familiens yngste på seks år. Thias Aagaard Bach er både blevet passet af mormor, farmor, venner til familien og været med sin mor på arbejde.

Og den seriøse planlægning kan efterhånden mærkes.

-       Jamen det er ikke sjovt mere, det er et puslespil at få hverdagen til at gå op og ungerne er jo dybt frustrerede, siger Thomas Aagaard Bech, der er far til Thias.

Thias Aagaard Bech blev i dag passet af sin farmor og han savner sin hverdag med skole.

-       Det er ikke særlig fedt, for man har ikke nogen at lege med og man keder sig, siger han.

Athalie Bech er storesøster til Thias og går i 8. klasse på Søndre Skole i Rødby-afdelingen. I flere uger har hun været uden sit normale skoleskema.

-       Jeg er for eksempel ikke særlig god til matematik og jeg kommer bagud, når jeg går glip af al den læring, fortæller Athalie Bech.

Derfor krydses der hos familien Bech ekstra meget fingre for at lockout’en meget snart er slut.

-       Det gjorde ikke noget, det allerede var i morgen. Jo før, jo bedre, siger Thomas Aagaard Bech.  

 

01:51 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App