Det vi har sammen

Novozymes vil skære ned på ko-prutter

Foto: TV ØST

Miljøet er truet, både af forurening fra trafik og industri. Men nye tal fra Miljøstyrelsen viser, at hele 4 procent af Danmarks udledning af drivhusgasser stammer fra kvæg. Det skal et nyt enzym ændre på.

Stigende efterspørgsel på kød sætter fart i problemet med de skadelige metangasser, køerne udleder. Hos Novozymes arbejder forskere lige nu på at skabe enzymer, der kan hjælpe kvæg til at fordøje deres foder bedre.

[video:flv:080402-pruttekoer.flv]

Det medfører automatisk, at kvæget ikke lukker så meget luft ud i atmosfæren. På den måde reduceres mængden af den skadelige metangas.

- Der er ikke tale om en revolution men om evolution. Det er små skridt, men det hjælper alt sammen, siger Marketingschef hos Novozymes, Anders Landerira Østergård.     

Det nye foder vil kunne reducere kvægets metangasudledning med 4-5 procent. Forskerne spår, at fodret vil være i handlen inden for 3 år. Også er der god logik i det nye foder ikke bare for miljøet men også for landmændene.   

- Hvis foderet fordøjes bedre hos dyrerne, så bliver det billigere. Samtidig er det jo også en gevinst for miljøet, så det var da noget, jeg selv ville overveje at bruge til mine dyr, siger Gårdejer, Palle Nielsen fra Kalundborg.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App