Norsk spildevand undersøges

Efter to dages intens debat er prøver af det norske spildevand nu i gang med at blive analyseret på et laboratorium i Nykøbing Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Miljølaboratoriet i Nykøbing Falster vil den næste tid blandt andet teste spildevandet for forskellige tungmetaller, deriblandt barium.

 - Det er sådan set et spektrum af forskellige tungmetaller, som Slagelse Kommune har valgt ud, og de er jo mere eller mindre farlige, i de konsentrationer man nu har, siger kemiker fra Miljølaboratoriet, Birte Malling

Flere millioner liter spildevandet ankom i nat til Stigsnæs nær Skælskør, og i kølvandet på tankskibet er fulgt en heftig debat. For den norske tvstation NRK har afsløret, at flere er blevet syge bare af at bo i nærheden af det norske anlæg, der har behandlet en del af spildevandet.

I følge NRK havde spildevandet en så voldsom lugt, at flere på et norskt laboratorium kastede op da der blev åbnet for prøverne. Lidt mindre dramatiske var reaktionerne dog i dag i Nykøbing Falster.

 - Vi har jo selvfølgelig også hørt lidt om det her, så vi var meget påpasselige, da vi åbnede dem. Men umiddelbart kan jeg ikke sige, at vi har oplevet andet, end vi ville gøre ved en hvilken som helst spildevandsprøve, der indeholder olie, siger Birte Malling.

Der vil være svar på de fleste analyser inden jul. Det endelige resultat vil ligge klar omkring en uge inde i det nye år.


Nyhedsoverblik